Jakob og Anders' samlede oplæg. Det er grundlaget for både hjemmesiden og salgsmaterialerne. Gennemgangen viser, hvad der er rettet, og hvad der stadig mangler et tal eller en advokat.
| Punkt | Problemet | Type |
|---|---|---|
| On-site er inkluderet i prisen | Rettet. Licensen dækker platform, chiparmbånd, betalingsterminaler og scanningsudstyr. On-site står nu som eget punkt: faktureres ved siden af i tre niveauer, aftalt på forhånd. Formuleringen »ingen teknisk panik på pladsen« er beholdt, den er god. | Rettet |
| »Uden faste millionudgifter« | Rettet til »uden stor opstartslicens«, hvilket er sandt. Minimumsprisen på 1.000.000 er skrevet ind med den grænse, den slår igennem ved: cirka 13.600 gæster. | Rettet |
| »Diskrete mikrogebyrer« og ordregebyr ved billetkøb | Rettet. Argumentet står: arrangøren kan selv fastsætte og beholde gebyrer ved overdragelse, videresalg og udbetaling af Beats. Ordet »diskrete« er væk, og billetkøbet er skrevet som Ringsteds eget valg: intet gebyr, fordi den annoncerede pris skal være prisen. Valget er festivalens. | Rettet |
| Datasalg til navngivne bryggerier | Rettet. Navnene er ude. Indtægtsmuligheden står, med de to betingelser, der gør den lovlig: anonymiseringen skal være uigenkaldelig, og grundlaget skal være på plads. Data tilhører festivalen. | Rettet |
| Festivalen beholder alle rater ved afmelding | Rettet. Mekanikken står: billetten annulleres og går straks på ventelisten til fuld pris. »Beholder alle rater« og »intet tab« er ude. Vilkårenes punkt 3.5 giver i stedet gæsten hele det indbetalte tilbage som Beats. Om festivalen må trække et gebyr for at have holdt billetten ude af salg ligger hos advokaten, og indtil der er svar, må der ikke loves et gebyr i et tilbud. | Rettet |
| +23,6 % omsætningsvækst | Klar, med én grænse. Ringsted har godkendt, at procenten bruges offentligt med deres navn, men ikke kronebeløbene. Så livecloud.dk siger »bar- og madsalget steg 23,6 %, samme gæstetal, så væksten holder også pr. gæst«, uden tal. I møder og i pitch-materialet må de fulde tal bruges: 28,0 mod 34,6 mio., og 1.600 mod 1.977 kr. pr. gæst. Bemærk at pr. gæst-beløbet gange gæstetallet giver omsætningen, så det hører til på samme side af grænsen som millionerne. | Klar |
| Abonnementets pris og optag | Prisen er sat: 399 kr. om måneden, elleve gange, altså 4.389 kr. om året. August er fri, pengene køber først billetten, og derefter bliver de til Beats. Abonnenten har billetten før salget åbner og står slet ikke i kø. Optaget på 50-60 % er stadig et gæt, som budgettet også kalder det, så det bør ikke stå i et tilbud. Og de elleve måneder kan ikke være en binding: en forbruger kan opsige med en måneds varsel efter fem, og undtagelsen kræver over 20.000 kr. om året. | Pris klar |
| 75.000 kr. til en programapp | Rettet. Tallet er et skøn ud fra Ringsteds egen udgift, ikke leverandørens pris. Derfor er navnet taget ud, og beløbet står nu som et størrelsesorden-skøn på kategorien: »en separat programapp koster i størrelsesordenen 75.000 kr. om året«. Et konkret beløb på en navngiven konkurrent er en faktuel påstand om dem, og den kan vi ikke dokumentere. Kategorien kan vi godt stå inde for. | Rettet |
| Obligatorisk MitID for samtlige gæster | Er det besluttet? Hos os er eID krævet ved gensalg, for begge parter. At kræve verificeret identitet af alle for at komme ind er noget andet, både som barriere i købsflowet og som databehandling: skal vi kende CPR-niveau-identitet på en gæst for at sælge en øl? | Ordlyd |
| Push målrettet køn, alder og position | Eksemplet med »kvinder mellem 20-25 år tæt på et sponsorområde« er det stærkeste tekniske argument i oplægget og det svageste juridiske. Realtidsposition til kommercielle tilbud kræver særskilt samtykke, og kønsmålrettet alkoholmarkedsføring er en overskrift, ingen festival vil have. | Ordlyd |
| »Udviklet af festivalfolk til festivalfolk« | Du bad selv om at droppe den: vi kommer også fra software, og argumentet er implicit. Den er fjernet 50 steder på det offentlige site og i pitch-siderne. | Ordlyd |
| »Nul billetsnyd« og »udrydder enhver form for« | Absolutte påstande. Skriv i stedet, hvad systemet gør: den gamle adgang spærres i samme øjeblik, den nye udstedes, så den samme billet ikke kan bruges to gange. | Ordlyd |
| Slåfejl | »their billetter«, »Det es muligt«, »det sorte markerede«, »markedsføringingudgifter«, »papiskuponer«, »Tjekket akkrediteringsmodul«. | Ordlyd |
Maksimalt fokus og stærk festival-backbone
Tilføjet 26. august 2026. Punkterne her stod ikke i det oprindelige oplæg. De kommer af en gennemgang af fem konkurrenters egne sider, Venue Manager, Festival360, Tickster, United Tickets og Billetto, og er skrevet om til vores egne udsagn uden navne. Sammenligningen med belæg står i Hvor vi skiller os ud. De samme ti bruges nu på hjemmesiden, i salgsteksten og i alle pitch-siderne.